Forleden mødte jeg en gammel kæreste nede på gågaden. Han så mig på afstand og råbte til mig. Der gik lidt tid, inden jeg opdagede, hvorfra råbet kom. Men jeg kunne genkende ham lige med det samme. Han præsenterede mig for sin hustru. Hun hilste hjerteligt på mig og fortalte med det samme, at hun har hørt meget om mig. Hun virkede utroligt sød. Vi stod der på gågaden og talte i et kvarter, førend vi fandt ud af, at vi burde sætte os ind på den nærmeste café og tale videre. Vi fandt en lille café, hvor vi bestilte kaffe. Der gik lang tid, inden kaffen kom. Men den kom. Og vi fik nogle småkager til. Fint serveret på et lille fad med serviet under. Ikke dem, der er pakket ind i plastikposer, som man så skal sidde og flå i.

Alt og intet

Vi talte om alt og intet. På et tidspunkt spurgte min gamle kærestes kæreste så om, hvorfor vi egentlig slog op med hinanden. Jeg ved ikke, om hun kunne se, at vi stadig holder af hinanden, og var jaloux. Eller om hun bare var nysgerrig. Min gamle kæreste og jeg kom til at grine ad hendes spørgsmål. Jeg startede med at svare hende, at vi fandt ud af, at hvis vi blev sammen, så ville vi ende med at blive mordere – eller noget i den stil. Min kæreste forklarede hende, at vi fandt ud af, at vi slet ikke passer sammen, da vi var på ferie på Fyn. Han fortalte hende om mine forventninger til romantik og smukke, små kroer.

Undervognsbehandling er ikke romantisk

Og han fortalte hende om, hvordan han havde søgt efter undervognsbehandling på Fyn til sin bil for at undgå alt det romantiske. Hans kæreste spurgte ham, om han virkeligt havde været så modbydelig at bruge vores fælles ferie på at få sendt sin bil til undervognsbehandling. Han svarede ærligt og sandt, at ja, det havde han. Hun kiggede på ham. Med et blik, som jeg dels tolkede som forundring, dels had imod ham. ”Hvordan kunne du gøre sådan noget” Hun spurgte helt ærligt, kunne jeg høre. Det fløj bare ud af munden på hende.Måske havde han læst denne?

Panik

Jeg kunne se panikken stige op hos min gamle kæreste. Han sagde, at han aldrig vil gøre noget i den stil igen. Særligt ikke overfor hende. Et eller andet sted i deres samtale kom jeg til at grine højt ad dem. Det var lidt sjovt. Der sad min gamle kæreste og forsøgte at forklare sin nuværende kæreste om, hvorfor han havde skuffet mig så inderligt på en ferie. Det føltes fuldkommen latterligt. Jeg fortalte dem derfor om min nuværende kæreste. Han er bare det dejligste menneske, jeg kender. Og han ville aldrig gøre noget i den stil.

Vi kom til at grine ad historien alle tre. En gammel historie, som sikkert vil blive brugt i en tale, når vi fylder 50. Hvem ved? I hvert fald blev jeg inviteret til deres bryllup i næste måned. Jeg tager min kæreste med. Og måske er det mig, der skal giftes næste gang.