Det var en meget kærkommen gave, jeg fik af min kone til min 33 års fødselsdag her for nylig. Hun gav mig nemlig et par dejlige tights med lange ben, som jeg i et stykke tid har ønsket mig, fordi jeg har forstået på nogle af mine kammerater, som jeg kører mountainbike sammen med, at de er langt bedre at træne i end almindelige, løstsiddende bukser.
Hidtil har jeg brugt aflagte cowboybukser eller et par almindelige joggingbukser, når jeg har været i skoven på min mountainbike. Men gennem det seneste års tid har jeg i agttaget, at flere og flere af dem, jeg cykler sammen med hver lørdag formiddag, er begyndt at iklæde sig sådan nogle tights.
Cykling
Indholdsfortegnelse
For noget tid siden spurgte jeg et par stykker af dem, om de havde oplevet nogen forskel med hensyn til at cykle i tights og andre former for bukser. Og det var de helt enige om, at de havde. Det er sådan med tights, forklarede de, at de faktisk er en slags kompressions-tøj, der gavner blodomløbet, og et par ordentlige tights er også bedre til at få sveden til at fordampe end almindelige bukser, og blandt andet derfor holder man bedre benene varme.
Jeg kunne jo godt se, at det sidste i hvert fald er en gavnlig virkning af den slags benklæder, for når man for eksempel skal forcere en stejl bakke, er det jo ikke ligefrem kolde muskler, man har brug for.
Så jeg besluttede mig for, at jeg nok hellere måtte investere i sådan et par, men da der ikke var ret lang tid til min fødselsdag, og da jeg traditionelt har svært ved at finde på gaveønsker til mig selv, valgte jeg at vente de få uger i håb om, at min kone så ville give mig et par tights i fødselsdagsgave.
Hvilket fabrikat?
Det ville hun også gerne, men hun bad mig finde ud af, hvilket fabrikat det skulle være. Selv har hun et par Under Armour tights, som hun altid bruger, når hun er ude at løbe sine tre ugentlige motionsture, men hun var ikke helt sikker på, om det mærke også findes til mænd. I hvert fald ville hun ikke give mig et par magen til sit eget, for det er et par tights med et udpræget feminint mønster.
Jeg blev hende svar skyldig indtil den følgende lørdag, for jeg ville gerne lige høre gutterne om, hvilken slags tights de havde gode erfaringer med. Jeg tror, de må have inspireret hinanden, for alle de fire, jeg spurgte, var enige om, at et par 2XU tights er det helt rigtige.
De dur faktisk
De er fremragende til vores brug af flere grunde, fortalte de. For det første har de alle de egenskaber, et par tights til sportsbrug skal have, men for det andet er stoffet også af den slags, hvor mudderklatter nærmest preller af, så de ikke er så snavsede efter en mudret tur på stierne i skoven.
Så jeg fortalte min kone, at det var et par 2XU, jeg ønskede mig, og det var sådan et par, jeg fik.