Han forlod mig. Sådan helt pludseligt. Uden at ville det. Det var bare et lyn fra en klar himmel. Hjertestop. Han faldt om på stedet. Blev kørt på hospitalet, hvor de kun kunne konstatere, at han døde på stedet. Jeg er bitter. Hvordan kunne han? Han havde jo lovet at overleve mig. Og nu går jeg rundt her i lejligheden. 300 km2. Alt for meget plads til mig alene. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med mig selv. Jeg er desperat. I sorg. Ved godt, at jeg måske kommer til at tage nogle helt forkerte beslutninger i de kommende måneder. Men hvad skal jeg gøre? Jeg vandrer rundt her i lejligheden. Rydder op efter ham. Kasserer gammelt tøj, som ingen vil bruge. Smider notesblokke ud. Gemmer billeder. Mindes lykkelige stunder. Græder. Får tårer i øjnene, når damen i supermarkedet spørger om, hvor min ledsager er.
Står lidt alene
Indholdsfortegnelse
Jeg forsøger ikke at ringe op til mine børn eller mine søskende. Jeg har brug for at snakke med dem. Men jeg ved, at de ikke kan holde ud at høre på, at jeg fortæller dem om min sorg. Jeg forstår dem godt. Det gør ondt. Ikke kun på mig. Også på dem. Så for ikke at forstyrre dem, finder jeg på forskellige, vanvittige projekter.
Det seneste var at få alle mine hårde hvidevarer skiftet i køkkenet og badeværelset. Jeg fik inviteret alle børnene og deres ægtefæller til middag, så de kunne beundre de nye elementer. Det var da også en hyggelig middag – kun fordi vi undgik at tale om, at min mand ikke er her længere. Sammen med mig.
Efterhånden som tiden går, bliver jeg mere moden, og jeg er ved at finde ud af, at jeg skal flytte herfra. Minderne er derfor mange af. Det gør ondt på mig. Fysisk ondt. At huske. Måske vil det være sundt, hvis jeg flytter ind i en helt anden bolig. Noget moderne. Noget med lys og luft og vand.
Projekt nye vinduer i lejligheden
Min psykolog har faktisk anbefalet, at jeg tænker over det. Forsigtigt og uden hast. Men jeg tror, det er en god idé. Så jeg er ved at kigge på lejligheder et andet sted her i byen. Jeg er også ved at renovere lejligheden, jeg ejer. Der skal nye vinduer i den. Og jeg har søgt med lys og lygte efter et montørfirma, der ved noget om vinduer. De er ikke nemme at finde her i byen. Min ældste søn kom forbi til kaffe i forgårs. Jeg bad ham om at hjælpe mig igennem denne proces. Han er den eneste, der forstår.
Han hjælper mig. Og han ved åbenbart alt om nye vinduer på hele Sjælland. Han og hans viv har lige fået skiftet vinduer i deres hus. Vi kiggede på hans IPad og så på vinduer fra Rationel og et andet firma: Velfac vinduer. Det sagde mig ikke noget. Men vi fandt da nogle løsninger. Og min søn har lovet at ringe til firmaerne for at få tilbud fra dem. Vi taler jo om ret mange vinduer.