Forskellen mellem en live chat og en telefonsamtale kan være meget lille. Jeg ved det, fordi jeg bruger dagligt en chat funktion til at kommunikere med kollegaer eller arbejdsgivere med.
Jeg er freelancer og benytter den situation til at komme rundt i verden. Så længe jeg kan. Og så længe der ikke er andre mennesker end mig selv, som jeg virkeligt har ansvar for.
Live Chat løser mange opgaver
I dag løb der en besked ind. Det var fra en af mine arbejdsgivere. Han ville gerne lige tale om et problem, han har på sit kontor. Måske havde jeg en god idé til en løsning. Da jeg var ret langt væk fra telefonantennernes rækkevidde, så måtte vi tage den via live chatten. Det har min arbejdsgiver heldigvis ikke noget imod. I øvrigt er det underligt, at telefonantennerne ikke fungerer lige så godt som selskabernes internetantenner. Måske har det noget at gøre med, at ikke alt sker via satellit, eller hvad ved jeg.
Essensen er, at der, hvor telefonen ikke virkede i dag, der virkede det fint med en live chat. Vi fik talt i 3 kvarter om problemet, fandt en løsning. Han var glad, og jeg var glad. Jeg kunne trygt fortsætte min dovne eftermiddag.
Ja, måske har jeg en opportunistisk holdning, men jeg kan faktisk godt blive irriteret på de der pop-op bokse, som vælter frem i nederste, højre hjørne, hver eneste gang, jeg leder efter noget på internettet. Den bruser lige frem netop i det øjeblik, hvor mine øjne har fæstnet sig på et punkt på siden, og jeg gør klar til at komme frem til produktet, jeg gerne vil købe. Så kommer den der pop-op svingende ind: ”Chat med os. Vi er her for at hjælpe.” I sådan et tilfælde er live chat virkeligt irriterende. Især når man så opdager, at de slet ikke er live. Man får en besked om, at de vil være live kl. 08:00 i morgen.