I går sad vi sammen med vores store børn. Vi havde inviteret dem og deres kærester på en hyggelig middag. Det er noget, vi godt kan lide. Vores børn læser på universitetet begge to. De har selvfølgelig også hver sin kæreste. Vi er blevet introduceret til dem. Søde drenge. Den stores kæreste er måske lidt for gammel til hende. Der er 12 års forskel på dem. En sød mand. Det finder de ud af.

Altid hyggeligt

Når vi har dem på besøg, så er det altid hyggeligt og min kone, har altid fundet på et eller andet, vi skal gøre inden middagen. Når vi inviterer dem, så er det altid sådan, at vi inviterer dem til at komme lige efter frokost. Og så gør vi det, min kone har fundet på, inden vi bagefter laver mad sammen. Det kan fx være, at vi skal på kunstmuseum, eller gå en lang tur i skoven.

I går var hendes påhit, så vi skulle se gamle film fra 50’erne. Jeg ved virkeligt ikke, hvor hun havde støvet de der DVD’er op. Men hun stod der efter frokosten og forsøgte at finde ud af, hvordan vores DVD-player virker. Den er gammel. Vi streamer jo film nu. Har ikke brugt den i lang tid. Den står bare der under fjernsynet. Jeg fandt manualen frem, og vi fik den til at fungere. ”Hvilken film skal vi starte med?” Min kone havde 2 film. ”De røde heste” og ”Den gamle mølle på Mols”. Det er jo hip som hap. Jeg mente, at vi bare skulle slå plat og krone. Så det gjorde vi. Børnene har vel ikke nogen mening om, hvilken film vi skulle starte med at se. De er jo blevet lavet, længe inden vi selv blev født.

Knivslibning med en vådsliber

Børnene kom, og vi satte os ind i stuen med te og frugt og satte en af filmene på. Romantik og en uskyldighed, der ikke kan matches i dag. Det var ret skægt. Vi fik nogle gode grin. Og vi fik også nogle gode diskussioner ud af det. Fx så er der en scene i en af filmene med en skærslipper. Han vandrer fra sted til sted og sliber knive og sakse. Det fik os til at tale om teknologisk udvikling. I dag kan man jo købe maskiner til alting. Dengang, for 70 år siden, blev det meste gjort ved håndkraft. Man kan jo købe vådslibere, så ens køkkenknive er skarpe som samuraisværd. Min ældstes kæreste, som er ingeniør, var meget henrykt over at se de gamle film.

Faktisk så er teknologien ikke så ny i alle de el-værktøjer, vi har, sagde han. De bygger på de samme principper, som de brugte dengang. Der er bare sat batteri på. Eller de kan tilsluttes strømforsyningen. At der så er nogle stykker el-værktøj, der også har digital styring, er måske en ekstra tilføjelse, men princippet er det samme.
Vi så de to film i et stræk. Kun en enkelt tissepause indimellem. Det var ren nostalgi. Min yngste kom faktisk til at tude, da de to, som ikke kunne få hinanden, endelig kunne. Happy ending!