Da jeg var barn, kom jeg meget hos min onkel Henry og tante Margit, som boede temmelig tæt på mit barndomshjem, og der er vist ingen tvivl om, at det var besøgene hos dem, der i sin tid vakte min interesse for musik. Onkel Henry nærmeste levede og åndede for musik, og han spillede mange forskellige instrumenter næsten virtuost.

Det var faktisk først en del år senere, at jeg fandt ud af, at onkel Henry faktisk var uddannet som instrumentmager, men allerede få år efter den uddannelse måtte han konkludere, at der vist var for få penge i det fag, så han sadlede om og fik i stedet et job som sælger, hvilket han vist i øvrigt var rigtig god til.

I en længere årrække har jeg kun ved sjældne lejligheder mødt de to dejlige mennesker, for jeg flyttede til København og kom kun ret sjældent på besøg i min barndomsby. Men nu er det ved et tilfælde blevet sådan, at jeg er flyttet ”hjem” igen på grund af et jobskifte, og et af mine første besøg efter flytningen var selvfølgelig hos onkel Henry og Margit, som nu begge er et stykke oppe i 60’erne.

Onkel Henry er gået på pension, for – som han fortalte – nu ville han have tid til at dyrke sin store passion for musikken. Jamen, du holder jo alligevel aldrig fri, indvendte tante Margit og fortsatte med at fortælle mig, at Henry var begyndt at reparere musikinstrumenter for folk. Det var oprindeligt tænkt som en hobby, men det havde grebet om sig, så Henry efterhånden havde en hel del at gøre med det.

Han viste mig sit værksted, som var indrettet i deres tidligere spisestue, som de havde inddraget efter en ombygning af huset. Onkel Henry pegede på en elektrisk guitar, der lå på hans arbejdsbord, og sagde, at sådan nogle elektriske instrumenter ikke ligefrem var det, han holdt mest af at arbejde med. Nej, lad mig få noget, der skaber klangen i kraft af selve instrumentet og ikke via en forstærker og store højtalere, sagde han.

Jeg er heller ikke så vild med de moderne keyboards, som for de fleste mennesker har erstattet det gode, gammeldags klaver, men jeg har da sat mig ind i den elektronik, der er blevet så stor en del af moderne musikinstrumenter, for det har jeg selvfølgelig været nødt til, hvis jeg skal reparere dem.

På gulvet ved siden af arbejdsbordet stod et flot trommesæt fra Danguitar, og jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at det måtte da lige være noget for ham, for sådan nogle trommer er vel ikke fyldt op med elektronik.

Nej, svarede onkel Henry, det er de jo ikke, og du har helt ret i, at det passer mig godt at arbejde med trommer. Disse her skal have nye trommeskind, og her er det opstramningen af skindene, der er afgørende for, hvordan lyden bliver, og det kan jeg godt lide at arbejde med. Omvendt er det jo med de nye og meget populære eltrommer, der jo i den grad er baserede på netop elektronik.

Jeg glædede mig i mit stille sind over, at Henry tydeligvis havde det godt med sine sysler.