Du har købt en landejendom. Der er et ret stort stykke land, som du påtænker at forpagte ud. Du har ikke købt ejendommen, fordi du vil være landmand. Du har købt den, fordi du gerne vil bo på landet – et sted, hvorfra du også kan drive din egen virksomhed. I går var du og din hustru så ude for at gå en runde omkring hele ejendommen. Det blev en ret lang gåtur. Du ønskede, at I havde taget cyklerne i stedet for. Men pyt. I kom rundt. Du fik taget flotte billeder, og dem sidder du nu og kigger på. Du har også foldet den matrikeltegning ud, som du fik efter købet. Og her lægger du mærke til noget besynderligt:
Naboen bruger din jord
Indholdsfortegnelse
Du kan se, at din nabo faktisk har dyrket et stort stykke af din jord. Har han lov til det? Det mener du ikke. Så du ringer din advokat op for at høre hvordan og hvorledes. Du kender godt til begrebet hævd og du har en mistanke om, at den forrige ejer slet ikke har været bevidst om, at naboen dyrker hans jord. Din advokat lover dig at se på kortet og billederne, som du sender ham. Han vil gerne rådgive dig om, hvad du skal gøre, hvis du har ret. Heldigvis ved din advokat noget om naboret og den slags. Men det her med hævd på jord skal der muligvis en specialist til. Han vil vende tilbage til dig.
Det handler om begrebet hævd
Der går nogle dage, så ringer advokaten op til dig: Han har været i kontakt med en kollega, der kender til området og ved alt om hævd. Han mener, at det er klart, at der er tale om at naboen bruger et stykke af din jord til at dyrke sin raps på. Det skal I lige undersøge. Så I ringer op til naboen, som fortæller, at han har dyrket det bestemte stykke jord i mange år nu.
Han mener at han har brugshævd på det. Det er du og din advokat ikke helt sikre på er rigtigt. Men hvis det er sandt, så skal matrikelkortet laves om, fordi det er ikke rimeligt, at du skal betale ejendomsskat af jord, du ikke kan bruge – eller forpagte. Det er ikke sikkert, at naboen skal betale for det ekstra stykke jord, han har brugt i mange år, men han skal helt sikkert betale for at matrikelkortet kan blive ændret – og så skal der jo også tinglyses, så ejendomsforholdene kan blive helt afklarede imellem jer.
En løsning kom på banen til sidst
Du er helt overvældet over, hvad det betyder, at en nabo har hævd på et stykke jord, som du faktisk ejer. Dine advokater bliver derfor sat til at undersøge sagen nærmere. De finder en løsning, der går på, at din nabo dækker omkostningerne og naturligvis påtager sig den ekstra beskatning, som hans ejendom fremover vil give ham. Omvendt skal du betale mindre i skat, hvilket ikke er dårligt. Og hvem sagde egentlig, at du har brug for det stykke jord? Heldigvis er din nabo medgørlig. Han ved, at han har sparet mange penge i mange år.