Det er endelig ved at blive så godt vejr, at jeg og min partner kan få lov til at spille tennis igen. Vi spiller på en hård bane, og den kan godt blive glat, hvis det regner. I år er vi derfor kommet lidt sent i gang med vores kampe. Vi spiller tidligt om morgenen. Det er god motion, og man bliver virkelig frisk efter 2 timers kamp. Klar til at starte dagens pligter på arbejdet. Jeg vil ikke sige, at vi er supergode tennisspillere – men vi er gode nok til at have det sjovt sammen. Og vi får altid nogle gode grin sammen.

Tennisalbue

Sidste år havde vi dog ikke så mange gode grin, fordi vores ugentlig rutine med at spille tennis blev afbrudt af en tennisalbue. Det var jo, sådan at vi gik ret hårdt til den i begyndelsen af sæsonen. Og det endte i den katastrofale situation, at min albue begyndte at smerte mig ualmindeligt meget. Jeg havde udviklet tennisalbuen over de første 4 – 5 uger af sæsonen. Smerterne blev kraftigere og kraftigere for hver gang, vi spillede. Så jeg endte naturligvis hos en fysioterapeut. Han bad mig om først at gå til lægen og få lavet nogle røgten billeder og en ultralydsscanning. Han ville være sikker på, at der ikke var brud eller frakturer i knoglerne i armen.

Fysioterapi

Scanningen og billederne viste rigtigt nok, at der havde dannet sig et inflammeret område ved min albue og i min underarm. Jeg fik derfor besked på at holde armen helt i ro i en god måneds tid. Det var svært. Det er utroligt, hvor meget man bruger sin arm, men som man ikke tænker over til hverdag. Bare sådan noget som at børste tænder kan blive et problem, når albuen skal op i kæbens højde, så man kommer ind bagerst i munden med børsten.

Efter nogle uger, hvor jeg havde min arm i en slynge, begyndte mine albuesmerter at fortage sig. Hvilen hjalp. Og fysioterapeuten (https://copenhagenphysio.dk/)  blev mere optimistisk.

Behandling af tennisalbue

Han begyndte at give mig nogle små øvelser, som jeg kunne lave derhjemme uden at være under opsyn af ham. Han ved meget om behandling af tennisalbuer – og han havde advaret mig om, at det kunne tage ret lang tid, inden jeg ville kunne spille tennis igen.

Da vi startede med de små øvelser, var vi allerede et godt stykke henne i juli. Så da min kammerat og jeg begge havde planlagt ferie i juli og august, besluttede vi helt at droppe at spille tennis resten af sommeren. Dvs. vi blev enige om ikke at spille med hinanden. Min kammerat fandt en anden tennisspiller, som han mødtes med en gang om ugen, indtil han drog på ferie. Selv holdt jeg mig langt væk fra tennisbanen. Mest fordi jeg ville bare blive så selvmedlidende over ikke at kunne spille. Vi aftalte dog, at vi skulle starte her i foråret igen. Og ja, jeg troede sådan set, at min makker ville være meget bedre til tennis end jeg, fordi han har spillet mere. Men sådan er det ikke. Vi er begge tilbage til der, hvor vi blev afbrudt for knapt et år siden.