Jeg reparerer, vedligeholder og opsætter solcelleanlæg, og det har jeg gjort i snart 5 år. Det er en ret vild udvikling, vi ser i min branche, og der er travlt størstedelen af året. Jeg startede for mig selv, men i dag har jeg 3 servicebiler udover min egen, og de er alle bemandede. Altså er vi 4 i alt i firmaet, og vi har travlt. Det er jo positivt, men den udvikling kom ikke helt af sig selv. Faktisk måtte jeg gennem nogle ret dramatiske oplevelser, før der kom fart på. Og den historie vil jeg da gerne dele, så andre kan få glæde af den.

Telefonen sælger – eller taber

Da jeg havde været selvstændig i omkring 2 år, var min tid i store træk booket ud. Jeg passede jo min firmatelefon – eller det troede jeg da, jeg gjorde. Af og til lagde folk beskeder på min svarer, og jeg ringede tilbage så snart, jeg kunne. Nogle gange lykkedes det, andre gange nej. Det virker måske ikke særlig dårligt, men når man arbejder inden for service, betyder det noget.

Jeg tænkte ikke så meget over det, for der var jo nok at lave. Drømmen om at udvide var der skam, men det var et stort skridt for mig. Jeg vidste ikke rigtig, hvordan man skulle gøre det. Jeg havde jo mest fokuseret på at få det arbejde, jeg havde, gjort ordentligt.

Så en dag ringede en mand til mig. Han var interesseret i solceller på taget, og ham kørte jeg ud at besøge. Det blev en hyggelig snak over en kop kaffe på hans køkkenbord – præcis den slags samtale, der afgør, om nogen bliver kunde eller ej. Men mens vi sad der, havde jeg min mobil liggende på lydløs. I løbet af en times tid ringede den 4 gange. Jeg lod den gå på svarer hver gang.

Da han så jeg ikke tog den, spurgte han direkte: “Hvordan håndterer du egentlig det der med telefonen – du tager den jo ikke?” Det var ikke noget kritisk spørgsmål, bare en naturlig observation. Men det satte tanker i gang hos mig.

Telefonpasning som vækstfaktor

Jeg begyndte at tænke på det. Hvor mange potentielle kunder havde jeg tabt, fordi jeg ikke var til at få fat i? En kunde, der ringer, er normalt klar til at købe – de har et problem, de gerne vil have løst. Hvis de ikke når mig, ringer de måske til konkurrenten i stedet. Og så er den chance væk.

Det er nemlig sådan inden for service og håndværk: telefonerne sælger. Folk ringer når de har brug, og første mand, der svarer, får jobbet.

Så jeg valgte at teste et firma af, der tilbyder telefonpasning: Topcall

Jeg tog en prøveperiode på en måned med dem, og det var det mest dramatiske forretningsmæssigt, jeg har oplevet til dato. Det lyder måske overdrevet, men tallene viste noget helt konkret.

I den ene måned fik jeg så mange nye kunder, at jeg måtte hyre en kollega ind til at hjælpe, mens jeg selv blev ved med at levere service. Jeg fik 8–9 ekstra kunder alene på den måned, og det var midt i lavsæson – altså på det tidspunkt, hvor det normalt er helt stille for solcellefolk.

Det var ikke tilfældet. Det var helt enkelt sådan, at jeg havde været ved at tabe dem. Min telefon havde ikke været der til at sige ja, når de ringede.

Fra solo til team

Nu er vi altså 4 mand. Vi bruger Topcall til callcenter og kundeservice, og det fungerer bare. Jeg kan være ude og servicere anlæg, sælge nye projekter, eller mødes med kunder, uden at bekymre mig for, om nogen ringer og får beskeder på svarer.

Det betyder også, at vi kan håndtere mere arbejde. Vi kan sige ja til nye opgaver uden at være nervøse for, at vi ikke kan nå at svare på telefonen. Det betyder flere biler, flere kollegaer, og en virksomhed, der faktisk kan vokse kontrolleret i stedet for at stoppe på grund af logistik.

Tjek dem ud her: http://www.topcall.dk/