Friskoler er selvstændige skoler, hvilke sikre retten til et frit skolevalg. Friskoler er selvejende institutioner som er blevet godkendt af undervisningsministeriet, hvilket betyder at hver af friskolerne har deres egen bestyrelse, og selv bestemmer indholdet af undervisningen, så længe undervisningen overholder den generelle opsætning, der normalt kræves af almindelige folkeskoler.

Der ydes offentligt tilskud til driften af friskolerne. Dette tilskud beregnes ikke blot ud fra antallet af elever der er tilmeldt skolen, men også lærerkorpsets ældre, hvor lønnen er højere. Tilskudets størrelse er bestemt som 75 % af folkeskolernes gennemsnitlige elevudgift.

Men for at kunne modtage dette tilskud skal en række krav være overholdt, hvor de vigtigste er:

  • Skolen skal have minimum 32 elever i klassetrinene 1.-7. klassetrin. Af disse tælles ikke børn med hvis forældre ikke er bosat i Danmark.
  • Skolen bygninger og lokaler må kun benyttes til skole og undervisningsformål, disse må altså ikke udlejes til andre formål
  • Tilskudet må kun anvendes til emner der er relevante for skole og undervisningsformål.
  • Skolen må ikke kun leve på det tilskud der gives,  men skal have andre indtægter, såsom forældrebetaling.
  • Skolen midler skal forvaltes forsvarligt, og så de bliver til størst gavn for skolen. Det vil sige at midler skal være placeret i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark, eller i fondsaktiver eller lignende.
  • Børne og undervisningsministeriet skal kunne til et hvert tidspunkt indhente informationer om personalet, eleverne, uddannelserne osv.
  • Undervisningssproget skal være dansk, dog for de tyske mindretalskoler kan sproget være tysk.

Ud over dette tilskud kan der opnås en lang række andre tilskud, der specielt hjælper børn med særlige behov. Disse drejer sig om følgende tilskud:

  • Bygningstilskud
  • Til specialundervisning af elever med særlige behov
  • Til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever
  • Til dækning af ekstra udgifter forbundet med elever med sværere handicap, såsom ekstra lærertimer, pædagogisk medhjælp og hjælpemidler
  • Til vikarudgifter
  • Yderlig tilskud til frie grundskoler med kostafdelinger
  • Supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler
  • Til skolefritidsordninger for børn i børnehaveklasse til 3. klasse

Børne og undervisningsministeren kan beslutte at der ikke skal gives tilskud, hvis der er tvivl om skolens uafhængighed. Det vil sige hvis der er tvivl om skolen samarbejder med andre skoler, fonde eller virksomheder m.fl. der udgør en risiko for at skolen bliver styret af disse. En anden grund kan være at skolens midler anvendes udenfor skolen, at skolens ledelse eller lærer er juridisk eller økonomisk afhæninge af andre skoler, fonde eller virksomheder. Derudover kan det også skyldes hvis skolens elever udfører arbejde, der er usædvanlig for skoleformen.

Samlet gives cirka 70 % af friskolerne samlede udgifter i tilskud fra det offentlige, hvor de sidste 30 % skal dækkes via skolepenge fra elevernes forældre. Skolerne disponerer frit over anvendelsen af tilskudene, så længe de bliver brugt indenfor formålet for tilskudet. Skolerne kan ligeledes vælge at opspare en del af tilskudet til benyttelse på et senere tidspunkt. Byrdefordelingen mellem stat og kommune bliver fastsat hvert år i finansloven, som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev. Denne andel ligger på ca. 85 % af tilskuddets størrelse.