Når jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke ret meget for den type udsalg, hvor nogle varer er stærkt nedsat, så folk står i kø udenfor forretningen, når den åbner om morgenen, og derefter styrter ind i butikken og næsten kan komme i slagsmål om at nå først frem til de eftertragtede udsalgsvarer.
Men det var lidt anderledes forleden dag, da flere butikker i et indkøbscenter her i byen var gået sammen om at holde en decideret brandudsalg. Det skyldtes, at indkøbscentret havde været ramt af en mindre brand i kælderen, og derfor havde de fleste forretninger fået sodskadet en del af deres varer, så nu annoncerede de med udsalget, hvor det var alle varer i butikken, der var voldsomt sat ned i pris.
Der var mange kanongode tilbud i annoncerne, og da vi alligevel havde besluttet, at vi skulle have en ny støvsuger, var der jo ingen grund til ikke at spare nogle penge på indkøbet af den, så min kone og jeg besluttede, at vi for en sjælden gangs skyld ville kaste os ud i udsalgsræset.
[box type=”info” style=”rounded”]Bare så det er slået fast: Jeg har altså intet mod udsalg og mennesker, der jagter de gode tilbud. Slet ikke![/box]Jeg sad dagen før og studerede de forskellige annoncer på nogle specielle sider i vores lokale ugeavis. Den samme isenkræmmer, som havde gode tilbud på støvsugere, annoncerede også med nogle stærkt nedsatte barbermaskiner på tilbud, og da min egen efterhånden nærmer sig en alder på 10 år, kan det nok være en god ide at få den udskiftet med en ny, når priserne nu er sat ned til betydeligt under det halve.
Min kone hæftede sig i annoncerne også ved et bredt udvalg af køkkenmaskiner, som også er sat på udsalgs til stærkt nedsatte priser. Ifølge annoncens tekst er der vist kun tale om, at emballagen har fået lidt sod- eller røgskader, og det forringer jo ikke køkkenmaskinernes værdi, så hun vil i hvert fald gå efter en ny blender, da vores gamle i et stykke tid ikke har virket helt efter hensigten.
Og så gik vi ellers på udsalg sammen med hundredvis af andre mennesker, men vi var da i det mindste så heldige, at vi fik de ting, vi på forhånd havde udset os hos isenkræmmeren. Men vi købte nu lidt mere end det, for der var også andre forretninger med brandudsalg, og da min kone fik øje på nogle flotte og lækre sengesæt, der var meget billigt til salg, kunne hun ikke stå for fristelsen til at købe fire sæt, selv om vi faktisk er ret godt forsynet med dynebetræk og lagner i forvejen. Men – som hun sagde – sådan noget tekstil slides trods alt med tiden, så når man kan få nye sengesæt til den her pris, så handler det bestemt bare om at slå til.
Det kunne jeg selvfølgelig godt se fornuften i, selv om jeg ikke lige var opdateret med hensyn til, hvor meget sådan noget sengetøj normalt koster, så jeg protesterede ikke mod hendes indkøb. Det gjorde jeg såmænd heller ikke, da jeg følte mig som noget af et pakæsel, da alle vores indkøb skulle slæbes ud til bilen.