Jeg var for et par måneder siden på en kortere tur til Spanien. Turen i sig selv var værd at skrive stolpe op og stolpe ned om, men hvad jeg især fandt ud af under turen var, at en rejsedagbog gjorde mig i stand til også at huske turen!
Jeg og flere venner har ad flere omgange kørt små udfordringer, alle på 30 dage. Udfordringerne har typisk været meget simple såsom at tage et billede hver dag i tredje dage. Da vi lavede netop dette forsøg fandt vi ud af, at vi meget nemmere kunne huske dagen og måneden ved alene at se på disse billeder. Lidt den samme effekt har jeg opnået ved at skrive en rejsedagbog over mine ture, også til den Spanien for kort tid siden.
Mine indslag i rejsedagbogen var af svingende længde, men sjældent mere end en halv side. Altså ikke særligt meget. Men alligevel kan jeg huske med næsten fotografisk hukommelse hvad jeg har lavet den dag alene ved at læse det lille stykke i rejsedagbogen. Derfor ved jeg, at jeg også i den kommende tid og på alle mine kommende rejser vil alliere mig med en rejsedagbog. Det gør mig simpelthen i stand til at huske mere.
En rejsedagbog kan være noget så simpelt som en Kina-bog købt til en 10’er eller en 20’er i supermarkedet. Sværere behøver det ikke at være. Husk en kuglepen og brug 10 minutter om aftenen på at skrive dagens oplevelser ned. Det betaler sig i sidste ende.