Nyt tag over hovedet er næsten som at få et nyt hus.

Der har altid eksisteret mange forskellige typer tag og af alle slags materialer og stile. Gennem tiderne reflekterede et nyt tag ofte, hvor velstående ejerne var og ikke mindst, hvor vigtig bygningen var.

Et nyt tag betød beskyttelse mod elementerne og viste velstand i gamle dage

I tidernes morgen var bøndernes huse oftest lavet af de materialer, der nu engang var til rådighed og det betød ofte, at de brugte råmaterialer fra skoven og omegn. Disse huse eller hytter skulle ofte vedligeholdes, da materialerne hurtigt blev slidt op af vejr og vind. Hytternes tage var ofte lavet af tørv og græs, da det isolerede godt og var delvis modstandsdygtig over for vand. Til gengæld krævede dette også, at bønderne ofte var nødsaget til at udskifte deres tag. Bønderne hjalp som oftest hinanden med nyt tag, således man hurtigt kunne vende tilbage til det væsentlige – nemlig arbejdet i markerne.

Hvis man var landsbyboer, boede man oftest i et hus, der var bygget af både træ og mursten. Som oftest var skorstenen og taget de to dyreste elementer i huset at bygge. Det var også de to vigtigste! Et nyt tag holdt vejret ude og skorstenen gav varmen til både dyr og mennesker. Tagene bestod ofte af en kombination af bindingsværk, teglsten og mørtel.

Rykker vi endnu engang lidt op i hierarkiet i gamle dage, ser vi huse, med mange værelser, flere stuer og dele af huset kun tilegnet tjenestefolk. Det var oftest fine bygninger midt inde i byen – i centrum, hvor også kulturelle begivenheder fandt sted. Der var også tale om større gårde eller gods på landet.

Større gårde og gods havde ofte smukke udsmykninger på tagene i form af forskellige farvede teglsten og til tider mønstre. Visse af disse teglsten blev udskiftet noget oftere, således det så ud som om, bygningen havde nyt tag eller i det mindste var vedligeholdt. Det var vigtigt for ens image og ry, at bygningerne generelt var velholdt.

Kigger man på kirkerne i Danmark, havde de ofte et kobbertag, der med årene blev smukt og irrede. Men når kirken lige havde fået nyt tag, kunne man næsten blændes af genskind, når solen skinnede. Tagene blev også til tider pillet ned for at blive pudset/slebet, således det så ud som om kirken havde fået nyt tag. Man finder også disse smukke ”kobberspire” på mange slotte rundt omkring i Danmark. Desværre er kobber forfærdeligt dyrt i dag og det er de færreste, der har råd til udskiftning og nyt tag.

I dagens Danmark er de fleste tag af teglsten eller eternitplader. Et nyt tag i teglsten kan fås i mange forskellige farver og kan også købes glaseret. Der er der dog nogle naboer, der ikke er specielt glade for disse tage, da disse typer teglsten giver så meget genskind fra solen, at de blænder naboen. Flotte er de dog. Der er især mange smukke huse i Whisky bæltet på Sjælland, der har fået nyt tag og netop disse er flotte glaserede teglsten i mange farvevarianter.

For en del år siden, indeholdt eternitplader asbest. Folk der arbejdede på eks. en eternitfabrik blev med årene forfærdelig syge og deres lunger blev ødelagt, ofte med døden til følge. Man var uvidende og kendte ikke til risikoen ved arbejdet med asbest. Således blev tagene skiftet ud med et nyt tag, uden nogen arbejdsbeskyttelse, hverken på fabrikken eller på husets grund. Mange husejere fik nyt tag i 70’erne, da netop eternitplader så nogenlunde ud og kunne anskaffes til en fornuftig pris. Og det var især i de efterfølgende 80’ere at mange arbejdsfolk fik konstateret uoprettelig lungeskader. Og vi skal helt hen i 90’erne før nogle af disse folk fik erstatning.

I dag indeholder eternitplader ikke asbest. De første år efter forbuddet med asbest, havde man problemer med at lave eternitplader uden asbest, uden at disse smuldrede nogle få år efter de blev lagt på huset. I dag er disse eternitplader både pæne at se på og af en rigtig god kvalitet og holder meget længe. Disse plader er en god løsning til et nyt tag, der helst ikke må koste for meget.

I Schweitz, Tyskland og Østrig anvender man fortsat teglsten bestående af træ. Dette skyldtes, at denne type træ er så god til at arbejde med klimaet og vejrforholdene, at de holder nærmest en ”evighed”, når man får sådan et nyt tag. De er desuden smukke at se på og passer helt klart til chalet-stilen i alperne i disse lande.

I Italien anvender man meget teglsten lavet af terrakotta. Et sådan nyt tag beskytter mod den ekstreme varme om sommeren og mod kulden om vinteren. I Grækenland bliver der aldrig særligt koldt, så et nyt tag med terrakotta er primært for at holde den ekstreme varme ude. Inde i huset, er der dejligt køligt. Disse typer tag holder i mange år og på nogle huse i Athen, har jeg set huse med tage, der er flere hundrede år gamle.

Under en rejse i Afrika, så jeg de mest fantastiske hytter. Disse hytter var lavet af ler/mudder, der var blandet med afføringen fra deres kvæg og græs. Formålet med at bygge hytter af disse materialer, er at det isolerer mod kulde om natten og mod den ekstreme varme om dagen. Væggene blev jævnligt vedligeholdt især i regnsæsonen. Hytterne fik ofte nyt tag på som bestod af grene, store blade fra træerne eller igen en blanding af græs, mudder/ler som virker som en slags mørtel.

Der er så mange forskellige typer tag afhængig, hvor i verden man bor og byggestil. Nogle tag holder i næsten 1000 år og andre kun kortvarigt.

Nogle af de smukkeste tage – som f.eks. kuplen på nogle moskeer i de arabiske lande, er ikke bare lige nogle man skifter ud. Et sådan tag indeholder som oftest den smukkeste udsmykning i form af mosaikker på ”indersiden”. Det samme gælder Vatikanet, der med sine smukke runde kuplede tag gemmer de smukkeste malerier af Michelangelo og Da Vinci på indersiden – for alle at se, når de går ind i kirken eller rummet.

Ser vi på landhuse i dagens Danmark, har de fleste af disse huse et teglstenstag i dag. Husene er typisk bygget for 50 år eller mere siden og mange af disse huse startede med at have stråtag. Dette er faktisk tilfældet med mit eget hus. Det er bygget, ifølge papirerne, i 1907, dog kan vi føre huset endnu længere tilbage.

Ifølge naboer, der er født i området, kan man huske, at mit hus en gang har været købsmandsforretning og at det havde stråtag. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et billede af huset fra før, det fik nyt tag.

Og mange af mine naboers huse er endnu ældre. Der er slet ingen tvivl, om at disse også havde stråtag inden de fik nyt tag i 60’erne og igen i 80’erne.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vælger et smukt teglstenstag, næste gang, jeg skal have nyt tag. Desværre kræver dette også at jeg får nye spær, da de nuværende ikke kan bære vægten af et teglstenstag. Mit nuværende tag er et eternittag fra 70’erne indeholdende asbest. Det er nok også derfor, det har holdt så enormt godt og at jeg har været i stand til at undgå et nyt tag. Det har været jævnligt renset og nymalet og behandlet mod alger, således det ser næsten nyt ud. Slet ikke så ringe endda! Jeg glæder mig ikke til den dag, jeg skal have nyt tag, da jeg ved, at det vil være omkostningsfuldt at få det gamle fjernet eller afmonteret i henhold til reglerne om asbesttag. Det er vigtigt at følge disse regler for at undgå at ens grund bliver forurenet.

På Fyn ser man mange huse med stråtag og bindingsværk. De er så enormt charmerende og signalerer danskhed på en smuk, gammel traditionel måde. Det er ikke alle tagdækkere, der kan lægge et stråtag. Dette er et gammelt dansk håndværk og det kræver naturligvis også de rigtige materialer, der efterhånden heller ikke er nemme at finde i Danmark. På Fyn og resten af Danmark, for den sags skyld, kan man finde både små og store huse med stråtag. Jeg kan kun gisne om, hvad de store tag koster. Det er i hvert fald ikke et nyt tag, man vælger uden at se på omkostningerne.

I Nordjylland –  helt nøjagtigt i Løkken og Blokhus – altså vestkysten, er der tradition for at have huse med græstage. Disse er enormt smukke, da de gør at husene, der ofte er bygget ude i den grove vestkystnatur, blænder ind i naturen og virker som en naturlig del af klitterne. Derudover er naturen og vejret barskt på vestkysten og det blæser over halvtreds procent af tiden. Et græstag er meget isolerende og modstandsdygtig i den type klima og vejr. Disse typer tag finder man dog også mange andre steder i verden. Efter sigende, er taggræs fortsat det mest anvendte tagmateriale i dag.

Når der vælges nyt tag, er der mange ting at tage i betragtning

Hvilket type hus bor du i?

Bor du i et landhus skal du kigge grundigt på husets stil. Hvilke byggematerialer er det lavet af. Er det et bindingsværk eller er det et smukt murstenshus med smukke udsmykninger, som man nogle gange ser på huse i Sønderjylland?

Jeg ville nok personligt vælge et smukt tegltag i en smuk glaseret farve. Smukt ville det også være, hvis det fik sit typisk originale stråtag på, men det er desværre så dyrt og endnu dyrere at forsikre. Jeg ville nok også være bekymret for brandfaren ved at have et sådan type tag.

Bor man i en patriciavilla, ville de fleste nok vælge teglsten, da der reelt ikke er så mange valgmuligheder – egentlig primært grundet husstilen. Der er ikke så mange tag, der passer til den type bygning. Jeg syntes ikke, jeg ser så mange af den slags huse få nyt tag. Måske det skyldtes, at de er forholdsvis nye i sig selv. Til gengæld syntes jeg måske den type hus er lidt fantasiløs og jeg syntes, at mange af disse type huse ligner hinanden.

Bor man i en Bungalow, bor man i et hus med en lav taghældning og man kan ikke anvende overetagen til beboelse. Disse huse har som regel teglsten som tag men igen også i forskellige farver, efter denne mulighed kom frem i slutningen af 80’erne. En del af disse huse fik nyt tag i slutningen af 80’erne – da disse teglsten var den nye store mode!

Mit sommerhus i Nordjylland er bygget af træ – det siger næsten sig selv. Huset har et forholdsvis lavt tag, men indeni er der faktisk nærmest to etager, idet vi har 2 hems, hvor man kan sove og opholde sig. Det giver en flot udsigt over Kattegat. Loftet får op i kip og giver fornemmelsen, at rummene er større end de i virkeligheden er. Det giver også luft og lys, hvilket var en vigtig beslutningsfaktor for vores vedkomne. Sommerhuset blev færdigbygget i 2009. Vi fik et nyt tag bestående af koksgrå teglsten. Denne farve passer enormt godt til den petroleumsblå farve, vi valgte at male sommerhuset i.  Igen har tagvalg været vigtig for at give det helt rigtige helhedsindtryk. Forhåbentlig holder dette tag længe, men naturligvis kan det ikke undgås, at vind, havsalt og blæst fra havet tager hårdt på ethvert nyt tag.

Vores gamle sommerhus havde stråtag, hvilket var veldigt charmerende. Desværre brændte dette hus helt ned til grunden, da en maler skulle bruge en ”brænder” for at løsne malingen, så han kunne male det på ny. Flammen tog fat i taget og i løbet af ingen tid, var hele huset antændt. Det gik meget hurtigt.

Mange huse i Californien, hvor jeg er opvokset, har ikke synlige tag. Det vil sige at de er ”flade tag” og derfor af tagpap. Tagpap er noget forbedret siden det først blev anvendt for mange år siden. Den tjæreagtige belægning, gør det meget vandtæt og især i Californien er det ideelt i den varme tørre luft, man har det meste af året. Da mange huse er bygget af træ – grundet jordskælv, er det også ideelt at have et ”lettere” nyt tag lagt på. Både tag og trækonstruktionen er mere fleksibelt og medgivende mht. de jævnlige jordskælv end murstenshuse, der ville revne hver gang. Et murstenshus ville også være væsentligt mere farligt under et jordskælv, hvis det begyndte at brase sammen.

Min mormor boede i et parcelhus, der havde et eternittag. Huset blev bygget i 1974. Derfor indeholder dette tag også asbest. Da vi solgte huset for nogle år side, da min mormor skulle på plejehjem, fik de nye ejere lagt et nyt tag på huset. Hele huset blev pakket ind i plast og grunden dækket til, for at undgå at forurene grunden med asbest. Tagfolkene gik med masker og containeren, materialet blev smidt ned i, var nærmest hermetisk lukket. Det nye tag, de valgte, var et flot ståltag, der med sit kolde ”look” gav et forholdsvis kedeligt hus et pift op ad og gav huset et helt nyt udseende. Jeg kunne næsten ikke genkende huset, da jeg så det et halvt år senere. Det så slet ikke så kedeligt ud mere. En god smart løsning, syntes jeg. Jeg har efterfølgende set en del huse med ståltag og jeg syntes, det giver mange huse et flot nyt udseende og frisker dem op. Det gælder både ældre huse men så sandelig også nye huse, hvor det giver en super flot helhed.

En del huse i de ældre villakvarter i Haderslev har bl.a. tegltag og desværre mangler en del af disse huse et undertag. Det er synd at ændre tag på disse huse, hvis man vælger nyt tag. Dog er det nok klogt at få lavet et undertag, så man på den måde kan mindske vedligeholdelsen fremover. Jeg syntes, disse huse er så smukke med deres ofte smukke gamle haver med frugttræer og fine indkørsler. Jeg nyder især i Haderslev at gå en tur og se på huse og hvordan de er skruet sammen – hvordan folk har formået at renovere og samtidig stadigvæk bevaret den smukke helhed. Nogle gange er det slet ikke lykkedes, desværre.

Netop derfor er det meget vigtigt, at man tænker sig godt om, inden man får nyt tag. Det nye tag skal passe til husets stil, farve, mål (det må ikke virke dominerende) og jeg vil endda vove at påstå, at det skal passe ind med nabolandet og den generelle stil i området.

Når folk vælger at tiden er inde til et nyt tag, vælger mange også at benytte lejligheden til at få udvidet førstesalen, hvis ikke den allerede er beboelig. På den måde får man nemt yderligere kvadratmeter tilføjet beboelsesarealet og huset stiger i sidste ende i værdi. Dette er værd at tage med i sine betragtninger. Man får nærmest et nyt hus samtidig med et nyt tag! Førstesalen kan anvendes til at lave superpraktiske værelser til børnene, således de nærmest får deres ”eget” område i form af børneværelser, tv-stue eller computerområde. Forældrene kan dermed få lidt ”fred” i stuen nedenunder. Hvis det især er unge teenagers, ved jeg, ud fra erfaring, at det er skønt at kunne gå til hvert sit som er tilfældet hos mig. En smule privatliv på hver sin måde og til hver sin aldersgruppe.

Nogle af vores venner boede på landet, ikke så langt fra vores hus. Huset var bygget i 1920 og havde et nogenlunde lavt loft. Nogle år efter deres huskøb, valgte de at udvide førstesalen. De skulle derfor vælge nyt tag og valget faldt på et flot tag af teglsten i en mørk glaseret koksgrå farve. Førstesalen blev delt op i 3 rum, hvoraf to rum var lige store og skulle danne børneværelser. Ovenover børneværelserne var der en hems, hvor der var blevet lavet pudeområde, således børnene kunne lege og have det sjovt. De kunne også sove der, havde de lyst til det eller havde venner på besøg. Det store rum i midten blev en tv-stue med to store sofaer, hvor hele familien kunne sidde og hygge sammen og se tv eller spille på deres konsol. Den høje kip med de store vinduer mod nord, gav en åben udsigt over Haderslev fjord som var næsten ubeskrivelig smuk. Et nyt tag medførte i sidste ende, at huset blev udvidet med godt hundrede kvadratmeter samt en øget værdi, da det blev solgt nogle år senere.

Andre vælger at benytte førstesalen og udvidelsen af huset med at skabe en skøn stue på den øverste sal, med brændeovn og med en smuk kip. Og man får ofte en smuk udsigt, man tidligere ikke havde fra stueetagen – især, hvis man bor på landet.

Det var netop dette, man valgte at gøre, da man i sin tid udvidede vores eget hus med en førstesal. Desværre krævede dette ikke et nyt tag, da førstesalen bare blev brugt til opmagasinering. Jeg kunne godt have ønsket mig, at man i sin tid havde valgt samtidig at få lavet nyt tag. Arealet blev delt i to, da trappen fra stueetagen befinder sig i midten. Venstre side anvender vi i dag som stue; højre side anvender vi som delvis kontor samt at vi har fået lavet en ”walk-in” wardrobe.

Har man tidligere anvendt loftet til at opmagasinere sine ting, må man jo finde en anden løsning til at opbevare sine ting, hvis man ønsker nyt tag og udvidelse af første salen. I dag er det muligt at betale billige penge til opmagasinering af sine ting på opmagasineringslagre. Dette problem løste vi selv ved at få isoleret garagen, således vores ting kan stå tørt og godt derude.

Nogle vælger tagvinduer, når de får nyt tag. Disse vinduer er ikke placeret i husets vægge men er derimod placeret i selve taget. Velux vinduer er nærmest blevet synonym med disse typer vinduer. De kan åbnes både delvist og helt. Disse vinduer giver et skønt naturligt lys og et er godt valg, når man vælger et nyt tag. Andre vælger, i forbindelse med et nyt tag, at få en del af taget til at bestå af vinduer, der permanent ikke kan åbnes eller lukkes. De fungerer som en fast del af taget. Disse har som oftest en stor flade og giver enormt meget lys ind i rummet. Jeg syntes at ulempen til tider kan være, at der bliver enormt varmt i disse rum, når solen skinner, da man ikke har mulighed for at lukke solen ud og selv med gardiner, virker ruderne som en slags ”ovn”. Og disse ruder skal samtidig være godt isolerede, så de ikke lukker alt varme ud om vinteren.

Jeg foretrækker nok et nyt tag, som det mine forældre havde i Californien. Taget havde såkaldte skylights rundt omkring i hvert rum. Disse skylights lod en masse skønt lys ind i hvert rum dog uden at varmen fra den stærke Californiske sol bagte ind i rummet og gjorde livet ulideligt.

Nok det mest imponerende moderne tag, jeg har længe set, er da Louvre i Paris fik nyt tag over deres mere eller mindre underjordiske del af museet. Taget består af en glas pyramide i form af en skylight. Det nye tag giver en helt uvirkelig belysning nedenfor i galleriet og har i øvrigt også være en vigtig del af gåden i filmen Da Vinci Koden af Dan Brown.

Når man når så vidt, at man har besluttet sig for at ville have nyt tag, er der også en masse økonomiske aspekter at tage hensyn til. Indtil fornylig kunne man ansøge om håndværker fradrag. Dette er desværre ikke en mulighed længere. Dog snakker nogle partier om at få denne mulighed genindført for således at puste liv til håndværkerbranchen og hjælpe folk med at få råd til at istandsætte deres boliger.

Et nyt tag kan variere med flere hundrede tusinde, afhængig af hvilket type tag man vælger og naturligvis hvor mange m2, der er tale om. Husets stil og udseende er desværre også med til at delvis bestemme prisen for et nyt tag – da nogle tagtyper absolut ikke ville passe til huset, selv om det er billigere. Derfor kan man godt blive lidt fastlåst i huset og hvilke muligheder, der er.

I gamle dage var det anderledes. Man byggede meget ens huse i de forskellige æraer og der var ikke den store forskel med undtagelse af størrelse på huset. Under den victorianske tid, var næsten alle tag ens og der var ikke så meget at vælge imellem. Det var stilen og den fulgte man. I dag findes der mange forskellige typer huse. Nogle huse er ”typehuse” og leveres med en valgmulighed mellem 2 forskellige stile tag. Andre huse er specialtegnet af arkitekter og dem er der mange forskellige typer af. Hver arkitekt har sin egen unikke stil og tilbøjelighed for valg af materialer. Igen til disse typer huse, er det måske også begrænset for, hvilken type tag, der passer bedst, hvis man skal have nyt tag.

Så selv om der findes mange forskellige løsninger, når man skal have nyt tag, så kan man faktisk godt føle sig selv forholdsvis låst fast i en bestemt retning eller stil, da huset i sig selv, begrænser mulighederne. Vælger man, trods alt, at ændre tag-stil kan det også være nødvendigt at skifte vinduer og døre ud – da disse ting, stilmæssigt, mange gange hænger sammen. Det nytter ikke at have et nyt tag, der er lavet af moderne materialer og modernet i stil, hvis man samtidig har gamle mørke døre og vinduer på huset. Det ene skal passe til det andet. Jeg syntes faktisk, jeg har set en del huse, hvor man tydeligt kan se, at der er nyt tag men vinduer og døre er fortsat noget gammelt fra 70’erne eller 80’erne. Det giver et helt forkert udseende og huset hænger ikke sammen i sin helhed.

Jeg har rejst en hel del til Mexico, hvor jeg bl.a. har boet nogle fantastiske steder. Et af stederne hedder Ocho Cascadas – de otte vandfald. Stedet blev bygget og designet af en amerikansk arkitekt. Ocho Cascadas består af 8 lejligheder bygget op ad en bjergskrant med udsigt over Stillehavet. Vandet fra poolen i hver lejlighed flød over kanten og ned i poolen hos lejligheden nedenunder. Et smukt syn og meget kreativt. Disse lejligheder havde ingen ruder i vinduer – faktisk var lejlighederne nærmest bare store åbne balkoner med opbyggede skillemure for at adskille rummene. Der var myggenet over sengene. Det hele virkede meget råt, men samtidig så smukt gennemført. Hvert år fik hver lejlighed nyt tag, der bestod af tykke træstammer tildækket store palmeblade og langt græs. Væggene var hvidkalket og møblerne var alle af træ og flettet bambus og palmebark. Disse tag egnede og passede til netop disse rå lejligheder men havde man placeret sådan et tag på en anden bygning, havde det set helt skørt ud. Samtidig havde et terrakottatag set helt forkert ud på disse rustikke lejligheder.

Der findes mange dygtige taglæggere i dag. De er gode til at rådgive, hvilket type tab, man burde vælge og skulle man fortsat være tvivl, kan man altid spørge en arkitekt, hvad han syntes og mener. Visse arkitekter har speciale i renovering af gamle bygninger og er gode til at finde frem til de materialer, der ligger tættest på det oprindelige tag. Dette er især vigtigt, når gamle og historiske bygninger skal have nyt tag. Og dette kan være en langsommelig proces og til tider tage op til flere år.

Vigtigt er det også, at man indhenter op til flere tilbud på et nyt tag og sammenligner priser, materialer og tidshorisont. Hos nogle tagfirmaer kan man oven i købet få afbetalingsordninger og med lave renter. Det vigtigste er dog, at man får det rigtige tag til huset, den rigtige stil, de rigtige materialer og dygtige håndværkere, der sikrer dig, at et nyt tag holder mange år ud i fremtiden – at man ikke efterfølgende har fortrudt sit køb og kan så få lov at gå og ærgre sig de næste 20 år eller mere. Et nyt tag skal være noget, man går og nyder synet af hver dag, når man kommer hjem til sit hus.