At drive musikforretning

At drive musikforretning

Der er stor forskel på de kunder, man støder på, når man driver en musikforretning. Nogle af dem har en helt sikker viden om, hvad det er, de vil købe, fordi de har sat sig ind i tingene på forhånd, og for den type kunders vedkommende er der normalt heller aldrig den store overraskelse over, hvad tingene koster, for deres forudgående research har selvfølgelig også givet dem et indtryk af prisen på den pågældende vare.

Så er der andre, som kommer ind i min forretning for at købe for eksempel en guitar, men som ikke på forhånd har gjort sig klart, hvilken type guitar, det skal være eller hvilken prisklasse, de vil bevæge sig i.

I den slags tilfælde spørger jeg selvfølgelig altid først, om det skal være en spansk guitar eller en elektrisk guitar, og jeg oplever faktisk af og til, at kunden ikke aner, hvad forskellen er på de to typer guitar.

Så må jeg forklare, at en spansk guitar oftest bruges til solospil og til akkompagnement til en sanger, mens en elektrisk guitar jo er den type, man bedst kender fra rockmusikken, og så forklarer jeg selvfølgelig også, at den elektriske guitar er forbundet med en eller anden form for musikanlæg, der forstærker lyden fra selve guitaren.

Her forleden havde jeg en kunde, som godt nok var klar over, hvad han havde brug for, men som ikke helt havde overblik over, hvordan han fik opfyldt sine ønsker. Han fortalte, at han i mange år havde spillet på guitar på amatørplan, og nu havde han indvilget i at give en koncert i en forening, som han selv er medlem af.

Hans problem var, at koncerten skulle afvikles i et temmelig stort lokale, og han forventede lidt over 100 tilhørere til den lille koncert, der åbenbart skal fungere som lidt underholdning før generalforsamlingen i den pågældende forening.

Når jeg spiller derhjemme i stuen, er der jo ikke noget problem for familien eller andre med at høre, hvad jeg spiller, men på sådan en spansk guitar som min, kan jeg nok dårligt spille et så stort rum op, som der her er tale om.

Derfor havde han overvejet, om han skulle købe sig en elektrisk guitar, som han så kunne slutte til det lydanlæg, som han vidste findes i det lokale, hvor han skal afvikle koncerten. Men det frarådede jeg ham, for der er altså meget stor forskel på at spille på en traditionel spansk guitar og en elektrisk guitar.

I stedet foreslog jeg ham at få placeret en mikrofon af god kvalitet tæt på guitaren, så hans musik kunne sendes ud gennem lokalets lydanlæg. Men det skal være en mikrofon, der er egnet til at gengive musik, og det kan nemt tænkes, at den mikrofon, der findes i mødelokalet, er bedst egnet til at gengive tale, så han kunne ikke regne med, at den ville være god nok. Kvalitet er jo alt – også når det gælder billige mikrofoner som dem her.

Jeg tilbød ham, at han kunne låne en egnet mikrofon af mig, og det blev han meget taknemmelig for, så nu har jeg nok en ny, fast kunde.