Min elskede hund – Barbarellah – er i dag en glad og skøn pige, der springer rundt som en anden hundehvalp med masser af energi og kærlighed til alt og alle. Men sådan har det ikke altid været. For et par år siden – da hun var en ung hund på godt et år – var hun faktisk alt andet end glad og energisk. Hun hang med hovedet, havde ofte tyndskid og var bare ikke rigtig på. Jeg var bekymret, og hun blev undersøgt af den lokale dyrlæge, der ikke fandt nogen sygdomme eller andet hos hende. Og sådan gik det så i en periode – med gode og mindre gode dage.

Fra dårligt til godt foder

Så skulle jeg på ferie med min kæreste, og vi bad min søster om at passe Barbarellah i de 14 dage, vi var væk, hvilket hun med største fornøjelse ville gøre. Hun har selv to hunde, og de var alle gode venner, så det var lige som det skulle være. Da vi ankom med hende, opdagede vi, at vi havde glem hendes foder, men min søster sagde, at det var helt OK – hun havde jo selv en større forsyning liggende.

Vel hjemme fra ferie hentede vi Barbarellah – og vi fik et mindre chok! Hun var en HELT anden hund. Hendes pels strålede, hendes øjne var klare, og hun sprang rundt som en anden tosset hundehvalp. Vi var målløse – ganske enkelt.

Det eneste, min søster havde gjort, var at give hende det hundefoder fra Gilpa, som hendes egne hunde fik. Intet andet! Min søster spurgte ind til, hvad vi da gav hende at spise hjemme, og vi måtte lidt brødebetyngede fortælle, at vi købte hendes foder i Brugsen, og at vi blandede op med rester fra vores middagsbord. Og det skulle altså vise sig at være noget nær det værste, man kan gøre med en hund!

Det var jo helt evident, hvad der skete med Barbarellah, da hun i bare 14 dage havde fået virkelig godt hundemad – og det var en voldsom lærestreg for os.

Lad mig spørge dig: Hvad giver du din hund at spise?